Der sker store forandringer i teenageårene. Ikke kun for jeres barn, men også i måden at være forældre på.

Er konfliktniveauet blevet for højt? Eller føler I at i helt har mistet forbindelsen til jeres teenager? En samtale med mig vil fokusere på hvordan I kan være sammen på nye måder så alle føler sig hørt.

Uenigheder omkring hjemmetidspunkter, lektier, alkohol, venner, kærester mv. kan nemt føre til opslidende konflikter. Og mange ender med en hverdag, der er præget af kontrol, afstand og skænderier. Det slider på alle i familien.

Som forældre kan man have brug for støtte til:

  • At finde ud af, hvordan man bedst håndterer de svære konflikter

  • At få redskaber til at komme tættere på sin teenager.

  • At komme nærmere det forældreskab, som man ønsker sig.

  • At kunne at rumme sin teenagers frustrationer og følelser.

måske oplever du:

  • Højt konfliktniveau i familien.

  • At, det er svært at tale med din teenager.

  • At du ofte bliver frustreret over din teenagers humør

  • At det er svært at sætte regler og blive hørt?

  • At være nervøs for dit barns udvikling, skole, venner, interesser eller andet?

  • At mangle redskaber til at tale med din teenager om svære følelser


Samtalerne har gjort en kæmpe forskel for vores familie. Det var svært i starten at slippe den gamle ’opdrager’, men det har været det hele værd. Jeg føler mig tættere på min datter end jeg har gjort i årevis.
— Louise Lerche Nielsen, mor til Alma 16 år.

Muligheder

Forældresamtaler

Samtalen tager udgangspunkt i jeres families konkrete situation, udfordringer, håb og ønsker. Måske oplever I at det er svært at navigere i rollen som forældre til en teenager. Jeg støtter jer i hvordan I kan bevare den tættest mulige relation til jeres teenager i en periode, hvor jeres barn samtidig er igang med at løsrive sig fra jer.

samtaler med din teenager

Føler I at samtalerne med jeres teenager ender i konflikter gang på gang? Jeg støtter jer i at kunne få en åben samtale, hvor I i fællesskab finder ud af, hvordan I kan løse eventuelle problemer.

ungesamtaler

Har dit barn brug for et rum at tale om alt det, der kan være svært at tale med andre om? Samtalerne kan f.eks. handle om identitet, løsrivelse, venner, usikkerhed, konflikter med forældre, angst, bekymringer, fremtid mv.


HVIS DU HAR SPØRGSMÅL ELLER VIL BOOKE EN TID, SÅ SKRIV ELLER RING ENDELIG TIL MIG.


Mette Marie arbejder både med det sårbare og med ressourcerne i relationen, hvad end det handler om forholdet til sig selv, sin partner eller sine børn. Lige så blid, indfølende og varm hun er, ligeså skarp og begavet er hun, hvilket gør hende til en enestående terapeut.
— Mie Kaae, Medindehaver Blackbird Institute