Børn, unge & angst

Et terapeutisk forløb mod angst – for børn, unge og deres forældre

Det kan være svært som forælder at vide, om ens barn har angst eller bare er følsom, bekymret eller i en svær periode. Det kan afføde spørgsmål som: er det her normalt? Gør vi for meget- eller for lidt? Skal vi handle nu eller afvente?

Når et barn har det svært påvirker det hele familien.
Som forælder kan det være svært at finde balancen mellem at støtte sit barn i at tage nye skridt og samtidig ville beskytte det mod det svære – og det efterlader ofte en følelse af tvivl og afmagt.


Hos mig får I et samlet terapeutisk forløb, hvor jeres barn støttes med nærvær, konkrete redskaber og hjælp til at mestre de svære følelser – og hvor I som forældre får indsigt, strategier og værktøjer til at støtte jeres barn og samtidig stå mere trygt og sikkert i jeres forældreskab

Hvis I er i tvivl, om det er det rette forløb for jer, er det muligt at booke første forældresamtale som en afklarende samtale. Her undersøger vi sammen, hvordan et forløb kan se ud i netop jeres situation.

Hvad får I med i forløbet?:

  • 6 samtaler fordelt over 6–8 uger - Et sammenhængende forløb, der giver jer en tydelig retning, konkrete fremskridt og oplevelsen af, at jeres barn og I som forældre bliver bedre rustet til at håndtere angsten – både her og nu og på sigt.

  • En kombination af samtaler med jeres barn og samtaler med jer som forældre - Forløbet tilpasses individuelt, så både jeres barn og I som forældre får støtte, viden og redskaber, der skaber udvikling

  • En forældreguide (PDF) sendt straks ved køb - En konkret guide, der fungerer som en hånd i ryggen og hjælper jer med at støtte jeres barn bedst muligt allerede fra starten.

  • En hjemmemappe til jeres barn med øvelser og redskaber - mappen understøtter jeres barns proces mellem samtalerne og hjælper med at fastholde den udvikling, vi arbejder med.

  • En tryg, faglig ramme - hvor angst bliver noget, vi sammen kan forstå og handle på.

  • Konkrete redskaber til hverdagen - Så I kan fortsætte udviklingen mellem sessionerne og efter forløbet afsluttes.

eksempler på hvordan angst kan se ud hos børn & unge

Bekymringer og katastrofetanker

Når jeres barn bruger meget tid på at bekymre sig om sygdom, ulykker, fremtiden eller “hvad nu hvis”-scenarier.

Perfektionisme og præstationsangst

Når jeres barn stiller meget høje krav til sig selv og frygter at fejle eller ikke være god nok i skolen eller i sociale sammenhænge.

Fysiske symptomer på angst og bekymringer

Når angst viser sig i kroppen, fx som ondt i maven, hovedpine, kvalme, hjertebanken eller svimmelhed – uden fysisk forklaring.

Ængstelighed ved nye situationer

Når jeres barn reagerer med bekymring, uro eller tilbageholdenhed, hver gang noget i hverdagen ændrer sig eller der sker noget nyt.

Ufrivilligt skolefravær og skoleangst

Når jeres barn får svært ved at møde i skole på grund af angst, uro eller følelsen af overvældelse i skolens krav og sociale liv.

Separationsangst og utryg adskillelse

Når jeres barn bliver meget utrygt ved adskillelse fra jer som forældre, fx ved aflevering i skole eller til fritidsaktiviteter.

Søvnproblemer og urolig nattesøvn

Når jeres barn har svært ved at falde i søvn, vågner meget om natten eller føler sig utryg ved at sove alene.

Fobier og specifikke angstformer

Når jeres barn udvikler stor frygt for bestemte ting, fx dyr, mørke, sygdom eller bestemte situationer.

Social angst og frygt for afvisning

Når jeres barn bekymrer sig meget om, hvad andre tænker, og bliver undgående eller hæmmet i sociale sammenhænge.

Hvad arbejder jeg med i forløbet?

Samtaler og øvelser med jeres barn

I samtalerne med jeres barn arbejder jeg med at:

  • Skabe mere ro, mod og tryghed i kroppen og tankerne

  • Få et enkelt og trygt sprog for angst og svære følelser

  • Træne modige handlinger, så jeres barn oplever succeser og vokser i troen på sig selv

  • Øve at mærke angst – uden at lade den styre

  • Styrke jeres barns fortælling om sig selv som én, der kan håndtere svære ting

Samtaler og sparring med jer som forældre

I samtalerne med jer som forældre arbejder jeg med at:

  • Forstå, hvordan angst fungerer, og hvordan I bedst kan støtte jeres barn

  • Få hjælp til at finde balancen mellem at skærme og at skubbe – så jeres barn får tryg støtte til at vokse

  • Arbejde med, hvordan I kan berolige og styrke jeres barn i hverdagen

  • konkrete redskaber til at håndtere svære situationer uden at forstærke angsten

  • Skabe et fælles sprog i familien om følelser, mod og mestring

  • Eventuelt: Få støtte til at passe på eventuelle søskenderelationer og parforholdet i en periode, hvor hele familien kan være følelsesmæssigt påvirket

Fokus er på at skabe betydningsfulde forandringer i både jeres barns og jeres families hverdag – så angsten ikke længere styrer, men kan håndteres med tryghed og konkrete strategier.

“Vi troede faktisk ikke, at vi selv kunne hjælpe Noah – det virkede så uoverskueligt da vi startede på forløbet. Det er en kæmpe gave ikke at føle os magtesløse længere ”

- Forældre til Noah på 12 år

Angst forløbet kan hjælpe jer forældre med:

  • At forstå, hvad der sker i jeres barn, når angsten tager over

  • At støtte jeres barn uden at forstærke angsten

  • At finde balancen mellem at skærme og at skubbe nænsomt

  • At få et fælles sprog i familien om angsten, følelser og mestring

  • At reagere roligt og hjælpsomt, når angsten opstår

  • At skabe en struktur og skridt, som styrker barnet i hverdagen.

  • At få øje på jeres barns styrker – også midt i det svære

Hvordan arbejder jeg med børn i forskellige aldre?

børn under 10 år

Tryghed, følelsesregulering og legende læring i fokus

  • Skabe en tryg relation, hvor jeres barn kan udtrykke følelser og tanker frit

  • Bruge leg, tegning og små historier som en naturlig måde at arbejde med svære følelser på

  • Træne følelsesregulering og mod i små, overskuelige skridt

  • Samarbejde tæt med jer som forældre, så I føler jer trygge i, hvordan I bedst kan støtte jeres barn i hverdagen

børn over 10 år & teenagere

Forståelse, refleksion og aktive strategier i fokus

  • Arbejde med at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser og kropslige reaktioner

  • Træne opmærksomhedsstrategier og mestring af svære tanker og følelser

  • Øvelser, hvor jeres barn øver sig i at tage aktive skridt i eget tempo

  • Samarbejde med jer som forældre om, hvordan I bedst bakker op på en måde, der støtter både selvstændighed og tryghed

Fælles for alle børn & unge

  • Alt tilpasses jeres barns individuelle modenhed, personlighed og behov

  • Samarbejdet med jer som forældre er en central del af forløbet – uanset alder

  • Fokus er på at skabe konkrete forandringer og bygge mod, mestring og psykologisk tryghed i hverdagen

Angst forløbet kan hjælpe jeres barn med:

  • At forstå, hvad angst er, og hvorfor den dukker op

  • At opdage, at tanker og følelser ikke behøver styre handlinger

  • At få konkrete redskaber til at håndtere svære situationer

  • At øve små modige skridt i trygge rammer

  • At tale mere åbent om det, der er svært

  • At få en ny fortælling om sig selv som én, der kan klare ting

  • At mærke, at de ikke er forkerte – bare menneskelige

“Mette Marie har hjulpet både vores datter og os som forældre med at forstå, hvad der egentlig foregik. Vi prøvede alt muligt, men følte os hele tiden i tvivl. Det var enormt frustrerende og vi kom ingen vegne. Nu ser vi en pige, der tør mere, sover bedre og ikke længere bliver så lammet af sine bekymringer. Det er rørende at opleve, hvordan små ting er blevet mulige igen – som at tage til fødselsdag eller på legeaftaler. Vi føler os langt mere trygge i, hvordan vi støtter hende, og det gør en verden til forskel.”

- Forældre til Vega på 11 år

Måske genkender I tanker som:

  • Hvordan ved vi, hvornår vi skal skubbe – og hvornår vi skal give ro?

  • Hvordan hjælper vi bedst, uden at gøre angsten værre?

  • Hvordan taler vi om det derhjemme, uden at fylde for meget?

  • Hvordan passer vi på vores barn – og hinanden – når vi selv er usikre?

Når et barn har angst, påvirker det både barnets trivsel og hele familiens hverdag.
Som forælder kan det være svært at finde balancen mellem at beskytte og støtte – og mange føler sig usikre på, hvad der egentlig hjælper. I dette forløb får jeres barn støtte til at forstå og håndtere angsten – og I som forældre får hjælp til at stå mere sikkert i jeres rolle og støtte på en måde, der gør en forskel.

Hvordan er forløbet bygget op?

1. Opstartssamtale med jer som forældre alene
Vi starter med en samtale kun med jer som forældre, hvor vi taler om jeres barns historie, jeres oplevelser og jeres ønsker for forløbet.
Jeg skaber en fælles forståelse og lægger en tryg, realistisk plan for det videre arbejde.

2.-4. samtale med jeres barn (og evt. jer)
De næste tre samtaler er primært med jeres barn.
Afhængigt af alder, modenhed og problematik deltager jeres barn alene – eller sammen med en eller begge forældre, enten i hele eller dele af sessionerne. Det tilpasses altid individuelt.

5. Forældresamtale alene
Efter arbejdet med jeres barn holder jeg en samtale kun med jer som forældre.
Her deler jeg observationer, justerer planen og giver nye redskaber til, hvordan I bedst støtter jeres barn videre.
Afhængigt af jeres barns alder og modenhed kan jeres barn også vælge at deltage i denne samtale.
Jeg afstemmer altid med jeres barn, hvad og hvordan vi formidler videre.

6. Fælles afslutningssamtale
Vi afslutter forløbet med en samtale, hvor både jeres barn og I som forældre deltager.
Vi kigger på den udvikling, der er sket, fejrer de små og store sejre, og lægger en plan for, hvordan I holder fast i de gode skridt fremadrettet.
Eventuelt supplerer vi med redskaber, der kan støtte jeres barn videre.

Undervejs i forløbet:

  • Hjemmeopgaver tilpasset jeres barns udfordring og alder.

  • Arbejdsbog/forældreguide til jer som forældre som I kan støtte jer til undervejs i forløbet.

  • Mulighed for at skrive spørgsmål på mail mellem samtalerne

pris & praktik

Forløbet koster 7.500 kr.
Prisen inkluderer hele forløbet – alle samtaler, materialer, forældreguide, hjemmemappe samt mulighed for sparring på mail mellem samtalerne.

Betalingsmuligheder:

  • Beløbet kan betales samlet ved booking

  • Eller deles i 2 rater: 3.750 kr. ved booking og 3.750 kr. senest inden 4. samtale

Ved booking reserverer I samtidig den første forældresamtale.
Efter booking modtager I en mail med praktisk information og en personlig kode til booking af de kommende tider.

I tvivl om forløbet er det rigtige for jer?

Book en forældresamtale i mit bookingsystem. Her undersøger vi sammen hvordan et forløb kan se ud i jeres situation.

Betaling sker via Visa, Dankort eller MobilePay.

I tvivl om forløbet passer til jer & jeres barn? Book en 15 min. afklarende samtale lige her:

Hvor mødes vi?

Jeg har klinik på Kirketorvet i Gentofte. For mig har det været vigtigt at skabe nogle rammer, der er trygge, hyggelige og der emmer af ro og nærvær. Ved børne og ungesamtaler serveres altid te og lidt lækker chokolade eller lign.

Der er gratis parkering lige foran døren og Gentofte station 5 minutter væk på gåben.

kontakt

Du er meget velkommen til at ringe til mig på 31 62 26 27 til en uforpligtende snak. Vil du hellere skrive kan du kontakte mig enten på mail, sms eller ved at udfylde kontaktformularen her.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen

Mette Marie